Velkommen til World Wide Sport Fishing

Når du står midt i den rivende strøm ved en af Alaskas floder med den storslåede, vilde og uberørte natur omkring dig, og med din flue-eller spinnestang forbereder dig til det næste kast, må du erkende at det her findes ingen andre steder i verden.

Når de sølvblanke laks hugger efter din flue eller spinner
og med et hvin, på sekunder, river 100 meter line af dit hjul og fighter vildt op og ned i strømmen, kan det ikke sammenlignes med noget en sportsfisker kan opleve.

Det er Alaska, og det er laksefiskeri.
Den hvidhovede ørn sejler over dig, og forsvinder mod
de smukke sneklædte bjergtoppe. En bjørn forsøger at tage konkurrencen op med dig længere opstrøms. Et ulvekoppel ytrer sin tilstedeværelse en tidlig morgen, hvor skyerne hænger lavt og solen er ved at bryde frem over Alaskas barske natur.

Laksen går med ekspresfart mod strømmen, dens utrolige kraft er på kanten af hvad grejet kan tåle, og det kræver tålmodighed og følsomhed at lande den på flodens gruskanter.